Motion på arbejdspladsen

Dansk Firmaidrætsforbund er en landsdækkende idrætsorganisation, der arbejder for at motivere arbejdspladserne til firmaidræt og sundhedsfremme.

Forbundet er den tredjestørste idrætsorganisation i Danmark med omkring 321.000 medlemmer. 80 lokale firmaidrætsforeninger, fordelt rundt i hele landet, samt en række brancheforbund under Dansk Firmaidrætsforbund tilbyder et væld af motions- og idrætsaktiviteter til medlemmerne.

Dansk Firmaidrætsforbund arbejder ligeledes for at bringe motion og sundhed ud på de danske arbejdspladser gennem forbundets afdeling "Motion på arbejdspladsen" og gennem de landsdækkende motionskampagner Arbejdspladsen motionerer (september + oktober),Vi cykler til arbejde (maj) og Tæl skridt (marts).