Motion

Fysisk aktive personer gør noget godt for deres sundhed og trivsel, har et bedre psykisk og fysisk helbred og lever længere.

Fysisk aktivitet giver velvære og glæde. Forskningen viser, at fysisk aktivitet gør os bedre til at håndtere psykisk stress og angst, og at vi bliver bedre til at koncentrere os.

Regelmæssig motion mindsker desuden risikoen for en lang række livsstilssygdomme. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og udøver fysisk aktivitet af høj intensitet 20-30 minutter to gange om ugen.

Fysisk aktivitet dækker alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen og kan bl.a. være at tage cyklen til og fra arbejde, at lave havearbejde og at tage trappen.

Motionsvejledning

Alle der bor i Randers Kommune kan få gratis motionsvejledning i Randers Sundhedscenter.

Motionsvejledning er en personlig samtale med en motionsvejleder fra Randers Sundhedscenter og tager ca. en times tid.

Samtalen tager udgangspunkt i dig og kan bestå af:

  • Hvad er dit mål?
  • Hvilke motionsformer har du prøvet?
  • Hvad synes du er sjovt?
  • Alene/sammen med andre
  • Tidspunkter og årstider
  • Udstyr
  • Transport
  • Økonomi
  • Muligheder for motion i dit nærmiljø, arbejdsplads eller uddannelsessted
  • Hvad er dit næste skridt?
  • Hvor megen støtte har du brug for?

Kontakt motionsvejleder Gitte Engstrup på tlf. 5156 2246 eller gitte.engstrup@randers.dk

Motionsvenner

Sundhed for ældre med motionsvenner. Motion og fysisk aktivitet er med til at sikre livsmodet og et godt helbred livet igennem. 

Har du som ældre borger lyst til at lave mere motion, men mangler hjælp til at komme i gang, kan en motionsven måske være noget for dig.

Kontakt

Ældresagen i Randers har et tilbud om privat motion med motionsvenner. Hvis du vil høre mere om, hvordan du får en motionsven, findes kontaktoplysninger her.

Hvis du vil være frivillig motionsven - kontakt: frivilligkoordinator Frida Grosboel, Ældresagen i Randers frida@grosboel.dk

Randers Kommune har tidligere gennemført et projekt om motionsvenner, som nu videreføres af Ældresagen.  Du kan læse Evaluering af 'Motionsvenner' og bilag 'Motionsvenner' her.

Har du spørgsmål til selve projektet - kontakt: Inger Kruse Andersen ika@randers.dk

 

Motionsmakker

Motionist søger makker

Vil du gerne dyrke motion, men mangler du en at følges med, så er der hjælp at hente i Randers Sundhedscenter. Her samles informationer om mennesker, der har lyst til forskellige motionsformer, men mangler én at følges med. Nedenfor kan du finde andre der søger en motionsmakker.

Hvis du gerne vil skrives på listen over motionister, så send en mail til Gitte.engstrup@randers.dk med følgende informationer:

  • dit navn og kontakt informationer (mail, tlf.)
  • dine foretrukne motionsformer
  • tidspunkter for udøvelse af motion,
  • hvor meget og hvor tit du vil dyrke motion
  • hvem og evt. hvor mange, du gerne vil følges med.

Dine personlige oplysninger bruges kun i formidling af motionsmakker.

Ved tvivl eller spørgsmål kan du kontakte Gitte Engstrup tlf. 51 56 22 46 eller Randers Sundhedscenter tlf. 89 15 12 15.

Find en motionsmakker

Stephan
20 42 78 68
39-årig mand søger mødestabil motionsmakker til træning i Fitness World Thors Bakke. Gerne hver dag i tidsrummet 12-13.


Tanja Elisabeth, tanjaelisa@gmail.com
34-årig kvinde søger M/K til følgende aktiviteter – om eftermiddagen:
• Svømning
• Motionscenter (Loop Fitness)
• Cykling


flisserbeth@gmail.com
50-årig kvinde søger M/K på 50-60 år i og omkring Nordbyen til gåture.
Omkring 5-7 km pr. gang og gerne flere gange om ugen. Kan både formiddag, eftermiddag og aften, men synes det er dejligst at gå tur i dagslys.
Åben for andre motionsformer.


Ella, ella@becher.nu, 28 34 56 09
Kvinde i Ejstrup ved Fårup søger K til svømning og
cykling på motionsplan 1-2 gange om ugen.
Helst efter kl. 17.00 på hverdage.
Kan godt køre til Randers eller Hobro for at svømme.


Yvonne, yvonnegysloff@gmail.com
55-årig kvinde søger M/K til gåture ved Gudenåen. Kan pt. gå ca. 5 km.
Vil gerne gå tirsdag og fredag omkring middag.


Henriette, hdrejer@msn.com
46-årig kvinde søger M/K til følgende aktiviteter – gerne om formiddagen:
• Svømning
• Badminton
• Motionscenter
• Åben for andre aktiviteter


Heidi, heidi_90@hotmail.com
23-årig kvinde fra 8930 området søger M/K til træning i naturen (løbe og gåture).
Helst hverdage.


Signe, s.friis@webspeed.dk
Kvinde 63 år, der bor ved sygehuset, søger kvinder til kortere gåture på sundheds-
sporet/kasserneområdet. 2-5 km. Gerne onsdag eftermiddag. i ulige uger og søndag eftermiddag. På sigt at udvide længden af turene.


Sati2664@gmail.com
49-årig kvinde fra Nordbyen søger M/K til gåture og motionscenter.
Helst efter kl. 14.00 på hverdage – ca. en time pr. gang.


monalausen@hotmail.com
51-årig kvinde søger jævnaldrende kvinde fra nordbyen eller midtbyen.
Kan mandag til torsdag sidst på eftermiddagen eller aften.
Gåture, cykelture og evt. svømmehal.


Daniel, 20 25 05 22
26-årig mand søger M/K til styrketræning.
Gerne 2-3 gange om ugen om eftermiddagen – men det kan vi snakke om


Jens Bang, jens-bang@live.dk, 29 49 36 02
50-årig mand i Randers syd søger M/K at dyrke motion sammen med – gerne i det fri fx cykling (ikke løb).
Helst mandag og onsdag aften.


Rickshaw Randers

Frivillige rickshaw-piloter søges! 

Kunne du tænke dig, at tage med en ældre medborger ud at se byen, skoven, eller markerne? Få vind i håret, sol i kinderne, eller regn på frakken? Og få en god gang gratis motion og sundhed ved at gøre noget for andre?

Så meld dig som frivillig til Rickshaw Randers. Kontakt frivilligkoordinator Line Fiil Andersen på line.fiil.andersen@randers.dk eller 2134 2036.

PS: frivilligt arbejde er også godt til CV’et. Læs mere om trivsel og frivillighed

Sundhedsspor

Randers Sundhedscenter, Randers Kommune og Naturstyrelsen Kronjylland har samarbejdet om at etablere et Sundhedsspor på Nordre Fælled.

Sundhedssporet er en god mulighed for at dyrke motion på ruter, hvor du kan følge med i, hvor langt du kommer. Her er også mulighed for at finde dit eget kondital. Du kan printe kort og læse mere ved at klikke på sundhedssporet.

Gå til siden om Sundhedssporet