Samtale om alkohol

Alkohol er et nydelses- og beruselsesmiddel, som man kan blive afhængig af. Et for højt alkoholforbrug kan være vanedannende og medføre skader. Det kan også påvirke dine omgivelser, hvis du drikker for meget.

I Randers Sundhedscenter tilbyder vi en samtale om alkoholvaner. Vores livsstilscoach kan guide dig i lige præcis den retning, der er relevant for dig.

Samtalen

En samtale tager typisk en times tid. Der er mulighed for opfølgende samtaler eller opfølgning via telefon eller mail.

Du er velkommen til at tage din ægtefælle/samlever med til samtalen.

Samtalen tager udgangspunkt i, hvordan du bruger alkohol, og vi arbejder hen imod at nå et fastsat mål. Vi arbejder med, hvad det vil give dig at nå målet. Dernæst tager vi fat på, hvilke forhindringer, der kan være for at nå målet. Hvilke muligheder har du for at ændre dine vaner, hvad er tidligere lykkedes? Hvilket lille skridt kan du tage allerede i dag, som hjælper dig på vej?

Kontakt

Gitte Engstrup, tlf. 51 56 22 46, mail: gitte.engstrup@randers.dk

Alkolinjen – anonym hjælp til borgere landet over