Om alkohol

Alkohol er et nydelses- og beruselsesmiddel, som man kan blive afhængig af. Mange nyder at få et glas vin til maden eller slappe af med en kold øl. Men et for højt alkoholforbrug kan blive vanedannende og medføre mange sociale, psykiske og kropslige skader.

Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol:

  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd
  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen
  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
  • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld
  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol

Nogle situationer kræver særlig opmærksomhed. Fx sport, bilkørsel, arbejde og samvær med børn. Undgå helt at drikke i disse situationer.

 

Mere viden og tilbud til dig

I Randers Sundhedscenter formidler vi viden og kontakter indenfor alkoholområdet.

Klik videre på denne side for mere viden og tilbud.

For yderligere oplysninger, kontakt sundhedskoordinator Inger Kruse Andersen tlf.: 51 56 21 97. ika@randers.dk