Tilskud 2009

Tilskud bevilget fra Sundhedspuljen i 2009

Skridttællere

3F har fået tilskud til 60 skridttællere til kursister som led i at lave motionsplan for den enkelte kursist.

Område 8 og Spentrup/Møllevang har endvidere fået tilskud til skridttællere til medarbejdere.

Rekvisitter til brug for patientforening

Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Patientuddannelsen har fået tilskud til indkøb af energibolde, sitfit, "æg" og smovey samt instruktion af rekvisitterne, som kan lette kroniske patienters hverdag.

Et sundt liv - lystklub for kvindelige medarbejdere

Lindevænget/Dragonparken har fået tilskud til et projekt for overvægtige medarbejdere. Fokus på kost og motion kombineret med kognitiv adfærdsforståelse i forhold til selvforståelse af egne vaner og herefter støtte til ændring af handlemuligheder.

Skridttællere til 60-årige

DAI har fået tilskud til, at der i perioden 18. maj til 30. april kan udleveres fødselsdagsgaver til alle der fylder 60 år. Fødselsdagsgaven indeholder fødselsdagskort, skridttæller, folderen Gå dig i form - bliv ven med din skridttæller og en folder om Randers Sundhedscenter. Hvis fødselaren har en ægtefælle, samlever, god ven/veninde eller nabo, som de gerne vil gå sammen med, da de få udleveret to gaver.

Doktorparkløbet

Randers Freja Atletik & Triathlon har fået tilskud for at støtte det gode initiativ om at skifte juice ud med vand til alle de deltagende børn.

Store Tennisdage

Randers Tennisklub har fået tilskud til frugt og vand til børn under aktivitet.