Børn og søvn

En god søvn har en helbredende, forebyggende og genopbyggende funktion.

Søvn gør os fit for fight og holder sygdommene fra livet. Søvn spiller en ligeså stor rolle for sundheden som mad og motion.

Hvor meget skal børn sove?

Her kan du se den gældende vejledning ang. børn og søvn:

  • Indtil skolealderen skal børn sove mellem 10 og 12 timer.
  • Børn fra skolealderen og frem til puberteten skal sove mellem 9 og 10 timer.
  • Først når man er helt voksen, kan man klare sig med 7 timers søvn.

God søvnkvalitet

Søvnen skal være af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde. Det får du ved at:

  • sove på samme tid hver aften
  • sove tilstrækkeligt, dvs. til du er udhvilet
  • sov dybt nok dvs. sov mange timer i træk

Alle uden undtagelse har brug for at sove hver nat. Der er ikke nogen, der aldrig sover. Det ville have dødelig udgang.

Kilder: Videnskab.dk marts 2009 og Poul Jennum, overlæge v/ Dansk Center for Søvnforskning, Gordon Wildschiødtz. Ledende overlæge ved psykiatrien i Vordingborg Jes Gerlach: ”Søvn”. Psykiatrifondens forlag 2003

Læs mere om søvn